Ledige Stillinger

Fortiden søger vi aktivt en Salgsmedarbejder og en Digital handelselev.

Alle ansøgninger sendes til: finance@taon.dk. Også uopfordrede ansøgninger.

Salgsmedarbejder til Hydrauliksalg

TAON Hydraulik søger en salgsmedarbejder til at opbygge nye kunderelationer primært i Norge og Sverige. Hovedopgaven bliver at skabe kontakt til nye potentielle kunder, afdække deres behov og præsentere TAON Hydrauliks muligheder for at understøtte med komponenter og løsninger.

Har du en god teknisk forståelse samt indblik i opbygningen af Hydrauliksystemer, så du kan sætte dig ind i kundernes behov, og med tiden skabe dig et overblik over hvor vores produkter kan bruges. Samt er du klar på at servicere kunder pr. telefon og mail? Så kan det være vi har jobbet for dig.

Opgaver:

Som intern salgsmedarbejder ved TAON Hydraulik vil du være opsøgende og arbejde med at opbygge kunderelationer. Du vil have opgaver i forbindelse med internt salg af komponenter, rådgive kunderne om vores produkter, og evt. indsamling af oplysninger til videre teknisk bearbejdning.

Du vil have direkte kontakt til vores kunder på telefon og mail. Du vil skulle vejlede dem omkring vores produkter og ydelser, give priser og leveringstider. Dette vil selvfølgelig blive understøttet af en grundig oplæring, hvor det løbende ansvar for opgaverne udvides efterhånden som kendskabet til vores produkter øges.

I en lille organisation vil opgaverne være mangeartet. Men dit hovedfokus skal være at skabe mersalg til kunder indenfor industri i Norge og Sverige. Herunder vil opgaverne spænde over:

  • Udvælgelse af kundeemner.
  • Skabe en indledende dialog.
  • Udarbejdelse af tilbud.
  • Indgåelse af aftaler.

 Når der opnås erfaring med virksomhedens produkter og ydelser forventes det at arbejdet kan udføres med en høj grad af selvstændighed. Ved større kunder vil der løbende være flere involverede.

Forventninger til dig.

Vi forventer at du er en person som engagerer dig i arbejdet, og er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt med opgaverne som dagligdagen byder på. Du er en udadvendt og imødekommende person, som kan skabe en positiv dialog med eksterne kontakter.

En stærk teknisk forståelse for funktionen af maskiner er grundlaget for arbejdet. Der kan være flere tilgange til denne stilling. Du kan have flere års erfaring med maskinbygning eller industrielt salg. Eller du kan have siddet i en udadvendt support funktion.

Digital Handelselev til teknisk virksomhed.

TAON Hydraulik søger en elev som kan blive en del af vores team, hvor dit fokus vil være at udbygge vores online platforme, grafisk præsentation og tilstedeværelse på fagmedier/SoMe og meget mere.

Opgaver

Dagligdagen indeholder mangeartede opgaver i en mindre virksomhed, som sikrer at virksomheden vedvarende kan holde et højt serviceniveau. Du kommer til at arbejde med:

  • Oprette og opsætte produkter på hjemmesiderne så helheden bliver visuelt overskuelig.
  • Udarbejdelse af produktbeskrivelser og datablade med grafisk præsentation af produkter, skrive forklarende tekster m.m.
  • Udarbejdelse af salgsmaterialer, brochurer, evt. video materiale.
  • Deltage i analyse af kundedata, og målretning af annonceringsindsats.
  • Hjælpe kunder ved henvendelse og give en god service på telefon/mail. Det kan f.eks. være at oplyse om leveringstider mm.


Når der opnås erfaring med virksomhedens produkter og ydelser, forventes det at man kan informere kunderne om vores produkter og evt. indsamling af oplysninger til videre teknisk bearbejdning.

Med en god indsats vil du få et godt udgangspunkt, så du kan forsætte en ambitiøs karriere inden for salg i en teknisk virksomhed.

Forventninger

Som person er du struktureret og har en god systematisk tilgang til opgaverne. Samtidig har du en imødekommende natur, og kan ”smile” i en telefon. Du kan arbejde selvstændigt ud fra de ting vi får lært dig og du kan være en selvstarter som kan tage fat på opgaver på eget initiativ.

Det vil være en fordel at kunne forstå Engelsk og evt. lidt skandinavisk, da kunderne fordeler sig i hele Scandinavian.

Adgangskrav

EUX og HHX elever har direkte adgang til elevpladsen. STX, HF og HTX elever har brug for et supplerende 5 ugers EUD-S forløb med fagretning handel. EUD og HG elever med adgang til specialet kan også søge elevpladsen. Du kan også kontakte din studievejleder, hvis du er i tvivl om kravene.

 TAON Hydraulik er en ingeniørvirksomhed, som sælger hydraulikpumpestationer, løsninger og komponenter. Vores kunder er maskinbyggere, skibsværfter, industrivirksomheder, og mange andre.

 Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du har mulighed for at være med i en spændende udvikling af virksomheden.

 

 

Vi du være en del af vores Team?

Er du interesseret i hydraulik, og har evt. erfaring med brancen. Så kan det være du er den rette person til at blive en del af vores lille team.

Indenfor salg, teknisk support, og opbygning af anlæg har vi mange spændende opgaver.

Så er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til: finance@taon.dk

Vi behandler altid ansøgningen fortroligt. Og du hører tilbage fra os.

 

TAON Hydraulik er en ingeniørvirksomhed, som sælger hydraulikpumpestationer, løsninger og komponenter. Vores kunder er maskinbyggere, skibsværfter, industrivirksomheder, og mange andre. Virksomheden er i vækst og har ambitiøse planer om at komme til at blive den foretrukne hydraulik partner for maskinproducenter. Se mere på hjemmesiden www.taon-hydraulic.com og taon.dk.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du har mulighed for at være med i en spændende udvikling af virksomheden.